Dværghejre 11-6-2020 Hejresøen Vestamager
--------------------------------------------------------------

November 2008

Søndag den 30

Esbjeg skovene, cykeltur med konen 7,650km i meget tåget vejr.
Bla. Vandrikse 2 hørt og 1 gik stille og roligt inde mellem grenene og fouragerede se foto
En flok Dompapper på 8 fugle, Skovhornugle 3 rastende m.m.

Krondyr.
Skovhornugle på soveplads.
Dompap han.
Vandrikse som man ser denne art. Se godt efter så kan du godt se det røde næb.

Mandag den 24

Hej, jeg sender lige et billede af en fugl jeg fandt i min have med en brækket vinge, da den var total af afkræftet aflivede jeg den. Men hvad er det for en? Hilsen kim

Det er en Skovsneppe og Kim bor i østerbyen. Der har været rigtig mange Skovsnepper i år.

Fredag den 21

Esbjerg skovene en cykeltur på 16,180 km. av min r.. Bla. Skovhornugle 4 rast, Vandrikse 3 og 2 Stor Skallesluger hunner i den lille pyt som kaldes Sildesøen utroligt de kan finde ned her, Solsort, Musvit, Blåmejse, Husskade, Skovskade i store bunker, Rødhals Gærdesmutte i små bunker.

Stor Skallesluger hunner i den lille pyt som kaldes Sildesøen

Onsdag den 19

Småregn og dårlig sigt hele dagen. Ved Fourfeldt bækkens udløb legede en ung Vandrefalk med Strandskaderne, på et tidspunkt troede jeg og en Strandskade at den ville slå til, den var få cm. fra Strandskaden som skreg højlydt for livet, men falken drejede af i sidste sekund og fløj hurtig vestpå til Fanø. Snespurve på muren ved havnevagten. Jeg kørte til Sneum hvor der stod 1000 Bramgæs og mange Storspover og på forlandet var der alle 3 racer af Knortegås inkl. den sjældne sortbugede og Blisgås.

Sortbuget Knortegås, halskraven kraftig og når næsten sammen i nakken.
Sortbuget Knortegås let genkendelig med det store hvide spejl.
Sortbuget Knortegås kraftig halskrave
Sortbuget Knortegås flyvende, vejret er skyld i kvaliteten, jeg blev faktisk pladdervåd i forsøget på at få disse foto.
Sortbuget Knortegås igen let genkendelig med meget kraftig halskrave.
Storspover på Sneum enge.
Snespurve på muren ved havnevagten Esbjerg havn.

Mandag den 17

Meget ofte når man får et godt foto af Sortanden er det tit fordi fuglen er svækket og har forladt flokken og er svømmet ind i en havn eller lignende, men inde i Hvide Sande havn forholder det sig ikke sådan . Her ligger Sortænderne og fouragerer på tæt hold og man skal være rimelig hurtig på aftrækkeren for ellers er de dykket inden man ser sig om. Her en hun.

Set på Hvide Sande havn

Jeg ville se en Hvidvinget Måge og sådan én skulle der være i Hvide Sande. Afgang fra Esbjerg kl. 07,50 over Børsmose strand hvor der var 50+ Sandløbere og 22 Snespurve, sydtrækkende Bramgæs. Jeg nåede Hvide Sande men kunne ikke finde kræet, og jeg mødte Sevel banden som heller ikke kunne finde fuglen. Vi udvekslede telefonnumre hvis nogen skulle finde den. Der gik vel et par timer hvor jeg for 5 gang kørte om til isværket hvor der lå noget fiskeaffald på vejen. Der fou. ca 10 måger her og ja der var den pludselig. Ringede til Sevel banden men de var igen kørt nordpå, og kort efter kom der en lastbil og jagede flokken op, jeg ledte lidt igen for at få et foto men så ikke mågen mere, så jeg kørte glad og tilfreds tilbage til Esbjerg.

Hvidvinget Måge dette er arkivfoto men den så præcis ud som denne.

Fredag den 14

Nyt uglemærke til samlingen Perleugle, den er her i helark.

Onsdag den 12

Igen en lortedag på Børsmose Strand, Dværgmåger, Rider, 5 Snespurve og 2 Rødlommer. Vejers plantage Lille Korsnæb en flok på 20 fugle, Ho by hundreder af Solsort og en flok Grønsisken.
Nyeng, Mørkb.Knortegås 80 og Storspover 120 og så kørte jeg også hjem i øsende regnvejr



Mandag den 10

Sortgrå Ryle

Børsmose Strand i 4 timer fra 10 til 14.
Jeg havde håbet det var bedre med den kraftige vind og måske en Sabinemåge, men nej sådan skulle det ikke blive, jeg måtte nøjes med Sortgrå Ryle 1r fik foto og 1s, Lomvie 2s, Sandløber 22r, Snespurv 4r, Toppet Lappedykker 1s, Grågås 4s, Ride 1 1k n, Dværgmåge 28s, og Rødlom 1s. Det må siges at være mager.

Sandløberne krøb i ly i stormen
4 Dværgmåger i havet
Dværgmåge 1k
Sortgrå Ryle
Sortgrå Ryle

Søndag den 9

Smuttur i engene fra 11,30 - 15,30.
På grund af den høje vandstand var engene spækket med Viber, Hjejle, Alm Ryler og bemærkelsesværdig mange Dobbeltbekkasiner. Det der med at tælle glem det komplet umulig.
I Sneum engsø myldrede det med Pibeænder, Krikænder, få Hvinænder, Trold og Taffelænder rigtig mange Storspover 500+ rastende Skærpiber, og overflyvende Bjergvipstjert og 8 Snespurve.
På forlandet i Sneum 225 mørbugede og 1 lysbuget Knortegås.
Darum enge en fou. Blå Kærhøg brun fugl. Sanglærke 15 og igen masser af Storspover, 2Musvåger og 2 Tårnfalke.
Jedsted enge en Vandrefalk hun rastende på en mark tæt på vejen og kort efter en jagende Blå Kærhøg han utrolig flot fugl.
Jedsted Mølle Isfugl fiskende. Lille Lappedykker 10, Grønbenet Rørhøne 18 og endelig en overflyvende Stor Flagspætte.
På hjemturen i Jedsted by et sjældent syn i form af en flok Agerhøns på 9 fugle.

Isfugl Jedsted mølle/fiskeri

Lørdag den 8

herunder modtaget af Hans Staunstrup

Tak for en hyggelig sludder ude ved Jagtfalken altid sjovt at møde nogle ligesindede
Utroligt så hurtig det rygtes når noget ud over det sædvanlige bevæger sig i vores landskab
Kanon oplevelse af en smuk rovfugl
Kørte hjem ve 15:30 tiden og der sad den der stadig så aktiv var den ikke
Fik et par billeder med hjem men som vi snakkede om er det jo åbne vidder herovre i Vestjylland ;0)
Vedlægger et billede som du er velkommen til at ligge på din blog hvis du føler for det ;0)

Mvh
Hans Staunstrup


-------------------------------------------

4 banden var blevet til 3 da Henrik Brandt måtte melde afbud. Sven hentede Jens Ole og undertegnede kl. 08,00 i Fourfeldt. Vi nåede til Sædding kirke i Fyrparken hvor der sad 150 Silkehaler lige bag ved kirken, derefter gik turen nordpå til Vest Stadil, vi ville gerne have Jagtfalken med i årbogen. Da vi nåede frem var der ingen falk så der var tid til at besøge brugsen i Stadil for købe basser m.m. Vi kørte tilbage og holdt ved 11,7 km. pælen. En bil kommer på samme plads, det er fugletegneren Jens Overgaard Christensen som Sven kender godt og der bliver sludret om dit og datten. Pludselig kommer der en bil til som var en fyr vi havde snakket med tidligere, og han siger har i ikke set den, NEJ! jamen den sidder lige henne ved 11,4 km. pælen. Og det kan nok være vi fik rykket, og ja der sad denne kæmpe falk flot fremme på en pæl. Fuglen blev nydt i hyggeligt selskab med Alex Sand Frich, Ole Amstrup og 3 mere som jeg ikke kendte. Turen gik hjemover hvor vi havde Kærhøg han, og vi var hjemme kl. 14,30

Jagtfalk 1k meget langt væk i en eventyrlig flot natur.

Fredag den 7

Vejret er vild dårlig i Esbjerg i disse dage, næsten ingen fugle er der at se. Ud af de få fugle jeg så på cykelturen i dag vil jeg nævne Vandrikse 2, og en opflyvende Skovsneppe. Ca. 500 kragefugle til overnatning ved rensningsanlægget.
I morgen tager banden til Vest Stadil for at se Jagtfalken

Skovsneppe

Onsdag den 5

Du tror det er løvn, jeg har cyklet 11,86 km. i dag for at se om der rørte sig noget fuglemæssig, Silkehalerne var trukket væk fra storcentret sikkert på grund af larm, jeg så flokken over Gjesing torv. Skovhornuglerne var også væk. Mindst 7 Vandrikser i Esbjerg skovene, Sjaggere, Sangdrosler, 3 Dompapper, 10 Grønbenede Rørhøns, lys Musvåge, og mange syngende Rødhalse m.m. Klik på linket under kortet for at gøre det større.
Vis stort kort

Tirsdag den 4

Roligt sovende Skovhornugle i løvtræer

225-250 fouragerende Silkehaler Esbjerg storcenter på P pladsen ud til Gl. Vardevej, den største flok jeg har set. Skovhornugler 2 rastende Esbjerg by i birketræ, frit fremme da der kun var få blade på træet, nyt for mig at de sidder i løvtræer.



2 rastende Skovhornugler meget tydelig frit fremme i birketræ

Nyt uglemærke til samlingen se mere her og her


Mandag den 3

Henrik Brandt og undertegnede var en tur i engene syd for Esbjerg for at se efter en evt. Sølvhejre til Landkampen og der var desværre ikke nogen. Men der var så meget andet bla, Astrup engsø med ikke mindre end 18 Knarænder, Sortstrubet bynkefugl en hun og en Nilgås, der var også sort sol af Bramgæs ca. 8000 individer, og ikke mindst sort sol i Hjejler som stod tæt på mange enge sammen med Viber og Alm. Ryler. 2 Fjeldvåger blev set og bunker af Musvåger, og et så efterhånden sjældent syn som 15 Agerhøns i samme flok, overflyvende Bjerglærker. 3 Svanearter flest Sangsvaner og tusinder af vadefugle på vadefladerne men så langt ude at det var svær med bestemmelser. Vi kom først af sted kl 13,00 så lyset blev hurtig dårlig så allerede ved 16 tiden drog vi hjemover igen.

-----------------------------------------
55 Silkehaler fouragerende bag tankstationen ved Harald Nyborg fløj herefter over Stormgade til Steff byg på Østre Gjesingvej.