Dværghejre 11-6-2020 Hejresøen Vestamager
--------------------------------------------------------------

Torsdag den 17/6


Efter Savisanger ved Skænken Sø, Skjern enge. Og hvilken Savis lod sig både høre og se på nært hold. Udover Savi havde vi en Ørn sp. Pungmejse, Sortstrubet Bynkefugl og alle de andre fugle som ses på Skjern enge. En pudsig oplevelse havde vi på Hestholm P plads, fra en lille mågeø svømmede en Ræv med en mågeunge tværs over søen første gang jeg ser det.
Masser af Mursejler i luften og samtlige blev tjekket efter hvid overgump det ku jo være ;-)))

4 foto af Savisanger herunder og en video af sangen på engen, skru lidt op for lyden.








Onsdag den 16/6

Slørugleaften i Kjelst hvor 5 unger skulle ringmærkes.

Den gamle fugl flyver væk efter den er jaget ud af kassen 2 foto

Spøjse ser de ud Slørugleungerne.

Tirsdag den 15/6

Jeg var med HEB ude i det nordøstlige hjørne af Esbjerg for at ringmærke Tårnfalkeunger. Kassen hænger på en firmagrund så derfor blev vi hejst op til kassen via en truckløfter. Der var hele 5 store unger i kassen som fik ring om benet.

De var ikke helt tilfredse.

Klædet bliver taget væk fra hullet de skulle jo nødig flyve ud
Og ja de blev der.

Mandag den 14/6

Jeg besøgte en gammel skolekammerat i Guldager, han mente han havde en "Kanariefugl" ynglende i en lav bøgehæk. Den er ihvertfald meget gul sagde han. Vi knappede en god øl op og alt imens vi sad der på på plænen så jeg i et hurtigt glimt en gullig fugl som fløj ud inde fra hækken og drønede ind i den nærmeste busk, væk var den. For at få mysteriet løst så vi til reden og jeg tog et enkelt foto af æggene drak en øl mere over en hyggelig snak om gamle dage. Hjem for at se i bogen Reder æg og unger og så var sagen klar, ægfarven er Hippolais sangerne og ved nærmere gennemgang var det en Gulbug.

Rede af Gulbug

Søndag den 13/6

Nephrotoma crocata, Stankelben på plænen i haven.
Forstenet Søpindsvin fundet på grusvejen, mosen i Blåvand utroligt den ikke er samlet op før end nu, der går rimelig mange mennesker på stien.

Onsdag den 9/6



Meget glade fuglekiggere efter at Spottesangeren var genfundet. Fra venstre Bent Jacobsen, Ulf E. Møller, Henrik Knudsen, Anders Zuschlag, Lars Bonne, stående bagerst er det Henrik Brandt
Sangeren bliver digiskopet, Henrik Brandt og ringmærkeren i Blåvand Troels L. Pedersen.

Tirsdag den 8/6

Alle gode X 3
Tak til Troels for opringningen tidligt i morges, den sidder frit fremme og synger Spottesangeren jeg kørte til Blåvand og der sad den skønheden med sin meget melodiske sang, nyt DK X. 2 foto og en video med sangen herunder.






Søndag den 6/6

Troels i Blåvand fangede den meget sjældne Spottesanger i dag, og for fanden hvor har han fortjent den. Jeg missede den af forskellige årsager se omtale her og her.

Onsdag den 2/6
Fireplettet Libel fra Hønning Plantage, imens kameraet snurrede hørte jeg Turtelduen synge, det var den jeg kom for.





Mandag den 31/5

Sørme om ikke at Slangeørnen blev meldt ud igen i morges. Vi var simpelthen nød til at køre derop igen, og sikke en oplevelse den kom lige over vores hoveder. Vi oplevede også at den tog en slange og fløj rundt med den i fangerne i 10 min. Vi besøgte Harrild vandmølle hvor en Bjergvipstjert hoppede rundt. På hjemturen ved Skonager havde vi en Hvepsevåge som viste alle kendetegn for sådan et kræ.


Slangeørn hvem er det der står der
Slangeørn overside
Slangeørn i varmedis med en slange i fangerne

Søndag den 30/5

Henrik (HEB) ringede om jeg ville med til Harrild hede og Nørlund Plantage efter Slangeørn , jeg tøvede lidt for med et hurtigt kig ud af vinduet så jeg at det stod ned i stænger.... men pyt vi tager chancen. Vel ankommet til heden i småregn så det rimeligt svært ud, og det viste sig også efter en times obs. og 6 km. på gåben at fuglen blev en såkaldt dipper, vi måtte nøjes med bynkefugle og bekkasin på heden. På turen hjemover gjorde vi holdt i Klelund plantage her havde vi Vendehals på yngleplads og Grønspætte kaldende.


Ynglende Vendehals i Klelund plantage
Redehullet med Vendehals
En flot skovsø i Nørlund plantage med fouragerende Landsvaler
Parti fra Vendehalsens yngleplads
En kratlusker i Klelund plantage her er det Henrik Brandt.

Fredag den 28/5

Luskede lidt rundt i lokaliteterne nord for Esbjerg
Udbyttet blev 1 par sydlige Blåhalse i Janderup enge hvor jeg også havde en of. Rørhøg ♂
Der var i dag åbent af militæret til Stylteløberne i Bordrup som desværre er negative, de er nok snuppet af den lokale Duehøg.
I Bordrup plantage havde jeg bla. Træløber, Rødstjert, Gøg, en del syngende Rødhalse. Grøn Busksommerfugl var meget talrige og aktive i de solbeskinnede lysninger i plantagen.
Lige som jeg ankom til mosen i Blåvand kom en front ind fra SV og det begyndte at regne og blæse kraftigt, men jeg nåede at obs. 4 Rødryggede Tornskader inden jeg småvåd drog hjemover.

Rødrygget Tornskade ad. ♀ mosen i Blåvand

Onsdag den 26/5

er kørt efter Orientbraksvale ved Stadild fjord...... og dippede den surt show.

Henrik Brandt og jeg kørte gennem Marbæk Plantage på hjemvejen og her lavede vi 3 Natravne den ene sad frit fremme på stien så vi nær havde kørt den over. kl. var blevet 23,45.

Natravn.

Tirsdag den 25/5

Teksten herunder er sakset med tilladelse fra Troels se Blåvandssiden

PPO ringede til mig ude fra plantagen, og fortalte om en skræmmende oplevelse han havde haft kort forinden; pludselig var han blevet mødt af fire løse dobberman-hunde (racerne har jeg muligvis/forhåbentlig stavet forkert, men de fortjener vist ikke bedre). Hundeejeren forstod ikke dansk, men forsikrede “no problem” overfor en chokeret PPO.
Jeg foreslog Per at vi kunne finde en Lille Fluesnapper som opmuntring, og han hentede mig ved Spar i Blåvand.

Jeg viste PPO yarrellii‘en, og han fik gode billeder af den.

Efter en tur på Skallingen (mange Stenpikkere og en ad. Rørhøg han), og Hvidbjerg (et par Sortstrubede Bynkefugle), kørte vi ind på Sdr. Vasevej, hvor vi fandt endnu en Sortrygget Hvid Vipstjert. Lokaliteterne var kun 300 m fra hinanden, men fuglene var ikke identiske. Sdr. Vasevej-fuglen var langt mere sort på ryggen, uden grå pletter, som ellers sås på den første fugl (sort overgump og diffuse overgang fra sortplettet blygrå ryg til sort nakke og hætte).


Sortrygget Hvid Vipstjert ad. den fra Sdr. Vasevej
Sortrygget Hvid Vipstjert ad.den fra Sdr. Vasevej
Sortrygget Hvid Vipstjert 2k ? den fra Fyrvej
Sortrygget Hvid Vipstjert 2k ? den fra Fyrvej

Mandag den 24/5

En lille kort tur i engene syd for Esbjerg.
Ved Sneum Digesø var alt som det plejer lige bort set fra en Skestork med ringe og en sydtrækkende Rød Glente.
På Sneum enge kom en nordtrækkende Fiskeørn, ellers var der ikke meget at komme efter i den stride blæst.

Rød Glente få meter over hovedet på mig

Skestork

Søndag den 23/5

Sydvestjydske fuglekiggere ved Bordrup sø hvor der opholdt sig 2 Stylteløbere
fra venstre Henrik Knudsen, Erik Overlund, Troels L. Pedersen Per Olsen finderen og Keld Bakken.
Henrik Brandt ved Stylteløber, Bordrup sø ved Vejers.

Stylteløber Bordrup sø










---------------------------------------------

Lørdag den 22/5

Kanonstort fald af fluesnappere på Mandø. Henrik Brandt og jeg talte Grå Fluesnapper 160, Broget Fluesnapper 25 og Hvidhalset Fluesnapper 1. Gulbug var der også kommet mange af.


Hvidhalset Fluesnapper på Mandø









Torsdag den 20/5


Var deltager på DOF tur til Vejlerne i Nordjylland se referat



Lørdag den 15/5

Med fruen på fugletur prøv det, god madpakke opvartning m.m.
Turen gik til Værnengene og Skjern enge.
Værnet var lidt dødt en enkelt Skestork, Tinksmed, Brushane, Store Kobbersnepper 8, Gul Vipstjert 6.
Skjern enge kunne fremvise hele 12 Skestorke ved Hestholmtårnet, 16 Pomeransfugl på Grønæltevej, en fouragerende gammel Havørn, 90 Knopsvaner, 5 Mudderklirer, 6 Gule Vipstjerter og 4 Brushaner. Se forskellige foto fra turen herunder.



Skestork på udkik efter fisk.




2 foto af Tinksmed som var lige ved at snyde mig, jeg troede jeg havde et hit men faldt ned igen da jeg så den ordentlig.

Brushane ♂ og ♀

Torsdag den 13/5



Dagens obs..

Onsdag den 12/5

København er slut for denne gang, vender meget snart tilbage.
Turen gav et par gode årsarter såsom en Drosselrørsanger som jeg fandt i Utterslev Mose, rigtig mange Køvenhavnere kom forbi og så den, og jeg fik en rigtig hyggelig snak med flere af dem. Ifølge Rasmus Strack er den sjælden på Sjælland han bor i nærheden af mosen og kommer der meget ofte siden 1997 og han har aldrig set den i mosen.
På Vestamager havde jeg Bjergænder og Nattergal

Foto af Drosselrørsanger.

Onsdag den5/5

Ja jeg kørte efter Langæbbet Sneppeklire i Lille Vildmose laaaaangt oppe i det nordøstlige hjørne af Jylland. Her var også mange andre lækre fugle se obs. herunder. På hjemturen kørte jeg tværs over Jylland og ned langs med vej 181. Jeg stoppede ved okkerbassingerne nord for Vest Stadild her havde jeg en flot Vandrefalk og ikke mindre end 41 Pomeransfugle i én flok.
Dagens obs.
Langæbbet Sneppeklire
Langæbbet Sneppeklire
Et par kongeørne over Høstemark skov.
Atlingand i sit rette element
Tranedans inde i mosen med masser af varmedis.
Tranedans og forsøg på parring.
Gråstrubet lappedykker
Held på jagten, en rotte af en slags.
Hjem til graven med byttet, jeg så at hun nærmest blev overfaldet af hvalpene.

Søndag den2/5

Fantastisk dag med Pomeransfugle ca. 120 fugle i regionen.

Pomeransfugle på Hillerup enge.
Eigil Ødegaard en sjællandsk fuglefotograf kom for af fotografere Pomeransfugle, og han fik hvad han kom efter. Her med svære ods i varmedisen.

Lørdag den1/5

Ole Zoltan ringede om Damklire på Sneum forland, jeg er kørt sagde jeg. Kontaktede Jens Ole Byskov om han ville med og jeg hentede ham på vejen derned. Ole sad med den i skopet da vi ankom. Vi så denne lille langbenede og nåletynde næbbet fugl kanon godt, sjovt når man havde den med Hvidklire i samme skopfelt så er der ikke noget at rafle om. Hvidkliren virkede dobbelt så stor. Senere ankom Henrik Callesen, og igen senere Henrik Brandt som var sammen med gamle venner fra Århuskanten, forresten et par stykker af dem som jeg skal til Kasjakstan og Kirgisien sammen med til Juni.
Jens Ole og jeg kørte sydpå efter Pomeransfugle og vi havde 26 fugle stående på Mellemvej, Hillerup enge. Vi rundede Nordlige klæggrav ved Kammerslusen her stod 2 Snegæs sammen med Kortnæbbede, Grågæs og 2 Nilgæs.
Nye årsarter på denne korte tur. Gøg, Nilgås, Gul Vipstjert, Mursejler, Snegås, Damklire, Bysvale og Strandhjejle....

Dogmefoto af Damklire på Sneum forland det nåletynde næb kan fornemmes men de meget lange ben ses ikke her da den står i vand.
Snegæs ved Nordlige klæggrav Kammerslusen. De stod sammen med Kortnæbbede og Grågæs.
26 Pomeransfugle på Mellemvej Hillerup enge samme marker som foregående år, det må nok betegnes som Danmarks bedste lokalitet for Pomeransfugl.